
Efterløn eller dagpenge? Du kan nu arbejde mere frivilligt!
juni 21, 2018 - 10:20 Del dine tanker1. januar 2018 trådte nye regler i kraft om frivilligt arbejde for folk på dagpenge eller efterløn. Regler, som du skal være opmærksom på. Det betyder nemlig, at du har fået et større frirum, hvis du arbejder frivilligt i en organisation.
Arbejd mere frivilligt uden at blive trukket i din ydelse
Den nye lov er gode nyheder for mange frivillige organisationer, samt personer som ønsker at arbejde mere frivilligt. Det betyder nemlig, at dagpengemodtagere og efterlønnere får mulighed for at udføre frivilligt ulønnet arbejde i hhv. 10 og 15 timer om ugen uden fratræk i deres ydelse.
Det kommer især de mindre foreninger til gode
Fradraget gælder stadig ikke for primær drift og vedligeholdelse, hvilket de store organisationer ofte bruger ressourcer på. Dette gør sig ofte ikke gældende i de små foreninger, hvorfor det er rigtig gode nyheder!
Læs mere om de nye regler her: De nye regler for dagpenge og efterløn
Du kan også se en samlet guide, hvor det står sort på hvidt, hvad du må og ikke må som efterlønner/dagpengemodtager: Guide: Regler for frivillige på dagpenge og efterløn
Dette blogindlæg blev skrevet af Cecilie Maria Ebert Dam Pedersen