Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning på koldingfrivillig.dk

Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning i Kolding søger frivillige gældsrådgivere

november 26, 2018 - 13:28 Del dine tanker
Del dette på:

Styr på jura eller økonomi og lyst til at bruge dine faglige kompetencer til at
hjælpe socialt udsatte? Så er det dig, vi søger!

 

Gældsproblemer er blandt andet med til, at stadigt flere danskere sættes på gaden med katastrofale følger for deres liv og
velfærd. Du kan være med til at bremse udviklingen som frivillig i Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning og gøre en forskel i
dit lokalområde.
Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig NGO, som tilbyder fortrolig, uvildig og gratis gældsrådgivning til socialt udsatte
borgere. Formålet er at afhjælpe gældsproblemer og hjælpe med at få styr på privatøkonomien.
I alt er over 120 frivillige rådgivere med enten finansiel, juridisk eller social faglig baggrund engageret i et af vores 7
rådgivningscentre, og siden Gældsrådgivningen åbnede i februar 2010 til slutningen af 2017, har mere end 15.000 borgere
fået rådgivning.
Du vil således blive en del af et fællesskab med andre frivillige og sammen hjælper I socialt udsatte borgere, som ofte står i en
svær situation, med at skabe overblik og få styr økonomien.

 

Arbejdsopgaver:

  • Rådgive og vejlede andre om deres muligheder og rettigheder på gældsområdet.
  • Skabe overblik over økonomi og gæld.
  • Lægge budget og drøfte handlemuligheder.
  • Rådgive om indgåelse af forlig og aftaler med kreditor.
  • Udarbejde planer for afdrag eller omlægge gæld.
  • Gennemgå indtægter og udgifter for at finde muligheder for at øge eller reducere disse.
  • Hjælpe med ansøgninger om gældssanering eller eftergivelse.

 

Forventninger til dig:

  • Du skal afsætte fire timer ugentlig og gerne forpligtige dig for mindst ét år.
  • At du har en finansiel, juridisk eller socialfaglig baggrund eller er studerende på den sidste del af dit studie.
  • Du ønsker at gøre bruge dine kompetencer til at gøre en betydelig og positiv forskel i andres liv.
  • Du er tålmodighed, og har menneskelig indsigt, da du vil have med mennesker at gøre, som typisk har andre
    udfordringer end blot økonomiske problemer.

 

Hvad tilbyder vi:
Grundig introduktion og løbende opkvalificering i form af kurser samt mulighed for sparring med faglig medarbejder.

Mulighed for at hjælpe andre som står i en svær situation.

Mulighed for at bruge din erfaring og uddannelse i praksis.

Du lærer en masse nye mennesker at kende og få udvidet dit netværk, samtidigt med at du udvikler dine personlige
kompetencer.

Hvis overstående har din interesse, så læs mere på www.gæld.tænk.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektkonsulent Camilla M. Simonsen på mail cms@fbr.dk

Dette blogindlæg blev skrevet af beneg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.