Aktiv Fritid – Hjælp børn til fritidsaktiviteter

Del dette på:

I Aktiv Fritid hjælper vi børn og unge med individuel vejledning, kontingent og udstyr, så der kan bygges bro til foreningslivet.

Info om Aktiv Fritid

Aktiv Fritid er for børn mellem 6 og 18 år, der ikke i forvejen er aktive i fritiden. Børnene og deres familier får individuel støtte, til at blive en del af de lokale foreninger. Aktiv Fritid vejleder hjemme hos familien, hvor barnet guides ud i foreningslivet.

Bliv følgeven

Nogle af børnene har brug for en følgeven, der kan tage dem i hånden og følge dem til fritidsaktiviteten. Det kan enten være en gå- eller cykeltur eller med bus. Nogle af børnene vil også have brug for, at du bliver under aktiviteten, så det føler sig tryg.

Hvem kan blive følgeven?

Det kræver ikke nogen særlig uddannelse eller baggrund at blive følgeven. Du skal bare have lysten til, at være en god støtte for et barn der har brug for, at blive hjulpet ind i et nyt fællesskab.

Det er en forudsætning, at du har ren straffe- og børneattest.

Hvor ofte er du følgeven?

Det kan varierer meget fra barn til barn. Nogle har brug for det to gange i ugen, andre kun en. Det er meningen, at børnene på sigt skal blive mere og mere selvhjulpne så de selv kan komme frem og tilbage

Hvis du vil være med at, at gøre en forskel for et barn og hjælpe det godt på vej til et trygt fritidsliv, så kontakt mig for yderligere informationer.

Kontakt

Projektleder Tine Byg Poulsen

79 79 58 28/23 99 98 03

tipo@kolding.dk

Relaterede emner