KvarterVenner

Del dette på:

OM KVARTERVENNER

 

KvarterVenner henvender sig til børnefamilier, der gerne vil være en del af et fællesskab med deres naboer eller generelt i deres nærområde. Familierne mødes hver anden uge til forskellige aktiviteter, der fremmer både fællesskabet blandt familierne på tværs – men også styrker sammenholdet i den enkelte familie.

KvarterVenner mødes i lige uger, i Koldings Sydvest kvarter og i børnehaven Mariekjær, afdeling Brændkjærgård, fra kl. 16:30-19:30.

 

Interview med Lotte, som er frivillig i KvarterVenner

 

KVARTERVENNER – BØRNEFAMILIERNES FÆLLESSKAB

For de voksne kan det handle om emner som at finde overskud i hverdagens trummerum, nogen at lave ferieaktiviteter med eller gode råd til opdragelse og forældrerollen.  Vi mødes om samtaler og aktiviteter, hvor vi i fællesskabet kan være med til at løfte små og store til en bedre hverdag. Børnene finder måske en at gå til sport med, eller vi får set hinanden i et nyt lys, når mor eller far kaster sig ud i en vild vandballonkamp.

Målgruppen for KvarterVenner er børn op til 16 år og deres familier. Forældre og børn skal altid komme sammen, når vi mødes, for formålet er, at vi er aktive sammen i familien – og at vi lærer familierne at kende på tværs af hinanden.

 

DE FRIVILLIGE – VIL DU OGSÅ GØRE EN FORSKEL FOR BØRNEFAMILIER?

Ud over at møde andre børnefamilier fra området vil man i KvarterVenner også møde et hold af friske frivillige. De står klar til at lege med eller lytte til de historier, børn og voksne fortæller. Og de sørger for, at der altid er en hyggelig stemning, og at alle får mulighed for at bidrage med lige præcis det, de er gode til.

Vi har brug for flere frivillige der vil være med til at skabe gode oplevelser og fællesskab for børnefamilier igennem aktiviteter og oplevelser. Vi har ingen krav mht. de frivilliges faglige baggrund. Deres menneskesyn, engagement og rummelighed er meget vigtigere.

 

Besøg hjemmesiden her

 

KONTAKT

Kontakt projektkoordinator Ea Særkjær Due hvis du vil høre mere om projektet eller blive frivillig i KvarterVenner.

 

Kontaktperson: Ea Særkjær Due
Mail: kvartervenner@kfumsoc.dk
Vejnavne: Junghansvej 121 (Sydvest) & Frederik 7 Vej 33 (Brændkjær)
Postnummer: 6000
By: Kolding
Land: Danmark
Tlf: 20 56  77 69