SIND Ungdom

Del dette på:

SIND Ungdom Kolding er et trygt frirum for psykisk sårbare unge mellem 16 og 35 år. Vi holder klubaften hver onsdag, hvor vi bruger tiden på at lave mad sammen, spise sammen, hygge, snakke og grine. Vi går ikke op i eventuelle diagnoser, så alle er velkomne uanset hvad, man har med i bagagen.

Hvis du er mellem 16 og 35 år og kæmper med mindre eller større psykiske problemer, er du altid velkommen til at kigge forbi på en klubaften. Husk at kigge på vores facebookside inden du dukker op – her kan du nemlig se meget mere om klubben og her melder vi ud hvis vi en sjælden gang imellem holder lukket.

Har du spørgsmål eller vil du gerne se stedet inden du møder op til en klubaften? Så kan du skrive til os enten via facebook eller via mail: kolding@sindungdom.dk.

Bliv frivillig

Vores frivillige er alle unge mellem 18 – 35 år som brænder for at bryde tabu om psykisk sårbarhed og at lave et stærkt og rummeligt fællesskab for og med andre unge. Hvis du er interesseret i at komme med på holdet, så send os en mail eller læs meget mere her.

Praktisk

Åbningstider: Onsdag kl. 17.00 – 21.00

Adresse: CSV, Dyrehavevej 108, 6000 Kolding.

Ved indgangen er der en dørklokke – når du ringer på, kommer der en frivillig og tager imod dig.