Tirsdagsklub – Rumskibet udbudt af Ungdommens Røde Kors

Del dette på:

Tirsdagsklub - Rumskibet udbud af Ungdommens Røde Kors


Tirsdagsklub – Rumskibet er et sted med plads til brede smil, store knus og masser forskellighed – Det er helt fantastisk at være en del af!”


 

Generel information om Tirsdagsklub – Rumskibet

Hver anden tirsdag hylder vi mangfoldigheden og mødes om en fælles mission – Missionen er at give børn og unge et frirum, hvor de kan være sig selv og hvor vi kan være med til at give dem troen på, at de er i stand til at skabe det samfund, som de drømmer om at leve i. Vi henvender os til alle børn og unge i alderen 4-17 år i Kolding og omegn uanset baggrund. Det er vigtigt for os frivillige, at børnene og de unge trives, at de er gode ved hinanden og at de bl.a. lærer at omgås andre på positiv vis samt vigtigheden af at være en god ven.

og at de bl.a. lærer at omgås andre på positiv vis samt vigtigheden af at være en god ven.


“Tirsdagsklub – Rumskibet er et sted med plads til brede smil, store knus og masser forskellighed – Det er helt fantastisk at være en del af!”


Hvem er vi?

Tirsdagsklubben består af et frivillig-team med to aktivitetsledere bag. Frivilliggruppen rummer adskillige personligheder, hvor der er plads til alle. Vi har hver vores baggrund og forudsætning, tilgang til og muligheder i livet – Vidt forskellige måder at være mennesker på – Og alligevel er vi sammen om at gøre en forskel for alle børn og unge og det er altså helt og aldeles fantastisk at være en del af! Vi vægter det sociale i frivillig-teamet utrolig højt – Også uden for Tirsdagsklubben, hvor vi bl.a. afholder frivillig-møder, julefrokoster, vinterfester, påskefrokoster, hyggeaftener, sommerfester og meget, meget mere – Vi kommer hinanden ved som frivillige, støtter hinanden og er sammen om at skabe et frivillig-team med plads til smil, grin og masser goder stunder.


“Det er dejligt at se, hvor engageret børnene er under madlavningen.”


Hvad laver vi?

Kun fantasien sætter grænser for, hvad vi laver i Tirsdagsklubben – Vi laver mad, spiller forskellige brætspil, er kreative, nyder at være udenfor og hjælper også hjertens gerne de ældre børn med lektierne. Børnene tilbydes et måltid, hver gang vi afholder Tirsdagsklub. Vi bestræber os på at lave mad efter børnenes ønsker – Vi tager dog som regel udgangspunkt i et tema (lande, årstider, højtider osv.) Vi har b.la. haft Grækenland som tema, hvor børnene var med til at lave burgere på græske manér med Tzatziki som tilbehør og selvfølgelig dessert, som stod på græsk kiksekage. Desuden har vi også afholdt Tirsdagsklub med Halloween-tema, som var en kæmpestor succes, hvor nogle børn kom udklædte og vi lavede (u)hyggelige masker, kastanjedyr og spiste orme-spaghetti, edderkoppepizza og meget, meget mere!

Børnene skiftes til at være med til at lave mad sammen med nogle frivillige og den tilberedte mad spises altid i fællesskab, hvor vi snakker med børnene om stort og småt. Madlavningen er dog ikke en essentiel del af Tirsdagsklubben, så man behøver bestemt ikke være en ørn i køkkenet for at være frivillig hos os – Vi har også behov for frivillige som er kreative, glade for udendørslivet, musikalske og eller som er klar på en fodboldkamp med vores ældste unger i klubben!

Tirsdagsklubbens mission


Vi holder til på Kløvervej 33, ST 6000 Kolding – Tirsdagsklubben afholdes hver anden tirsdag (i lige uger) fra kl. 17:00-20:00. Tilmelding og andre henvendelser på tlf. 51 86 82 03 eller tirsdagsklub-rumskibet@urkmail.dk

Følg os på Facebook “URK –Kolding” eller Instagram “urkkolding”

Kom og vær´ med!